Document Actions
You are here: Home > Uddannelse > Studievejledning

Studievejledning

Studievejledningen kan hjælpe dig med dit uddannelsesvalg.


Studie- og erhvervsvejledning på DTU Diplom kan hjælpe dig med information og vejledning. Du er altid velkommen til at kontakte vores studievejledning, hvis du har spørgsmål om optagelse på en af vores ingeniøruddannelser. Vi kan hjælpe dig med:

  • De enkelte studieretningers indhold, tilrettelæggelse samt mulighed for at læse en del af uddannelsen i udlandet.
  • Optagelse og adgangskrav til de enkelte studieretninger på baggrund af en gymnasial uddannelse, en erhvervsakademiuddannelse eller et gennemført Adgangskursus.
  • Optagelse på Adgangskursus på baggrund af 10 klasses udvidet afgangsprøve i regning/matematik og fysik/kemi eller naturfag  samt folkeskolens afgangsprøve. Optagelseskravet er desuden  2 års erhvervserfaring.
  • Optagelse på baggrund af et udenlandsk adgangsgrundlag
  • Meritmuligheder på baggrund af tidligere gennemført videregående uddannelse. Kontakt de respektive lærerstudievejledere.
  • Efter- eller videreuddannelse efter en gennemført diplomingeniøruddannelse
  • Beskæftigelse efter endt uddannelse
  • SU, Specialpædagogisk Støtte (SPS) eller det at være Team Danmark Studerende
  • Bolig under uddannelse


Der er også mulighed for at få foretaget en kompetence- og uddannelsesafklaring f.eks. i forbindelse med udarbejdelse af en personlig handlingsplan.

Har du usædvanlige økonomiske problemer i forbindelse med optagelse og gennemførelse af en uddannelse har vi tilknyttet en socialrådgiver fra Studenterrådgivningen som kan være dig behjælpelig med at få overblik over din økonomiske situation som studerende.

Studievejledningen består også af lærerstudievejlederne, der har et stort kendskab til det enkelte studie og er også selv underviser på retningen. De kan derfor hjælpe dig med forhold og planlægning af studie såsom merit, faglige og studiemæssige spørgsmål.

Studenterstudievejledere er selv studerende på de enkelte studier og kender derfor mange af de problemstillinger, som man kan komme ud for som studerende. Det gælder f.eks. studieteknik, studieplaner, motivation, bolig, praktiksøgning, jobmuligheder og meget andet. De kan måske ikke give dig det "rigtige" svar, men de kan til gengæld stille dig de rigtige spørgsmål - og ved hvor der kan findes yderligere hjælp.

Alle studievejledere er uddannede og har tavshedspligt og vejledningen er anonym. Det betyder, at ingen oplysninger gives videre uden din tilladelse. Med mindre der er tale om eksamenssnyd.

Studievejledningen er til for dig. Send os en mail på eller ring på tlf. 4480 5236 og få svar på dine spørgsmål.

Se træffetider og kontaktoplysninger for de enkelte uddannelsers studievejledere


Det er også muligt at få en snak med DTU Diploms socialrådgiver  i studenterrådgivningen

 

 


Opdateret 2013-04-29 af admin
Uddannelse
Kontakt StudieCentret

Hvis du har spørgsmål vedr. optagelse, studier, adgangskrav, merit eller dispensation, kan du kontakte StudieCentret. Ring på 4480 5000 eller send en mail til DIPL-Studadm@dtu.dk og få svar på dine spørgsmål.

 
Bliv Exchange tutor

Læs om konceptet

Bliv studerende for en dag på IHK

Få en forsmag på ingeniørstudiet. Meld dig til som studerende for en dag på én eller flere af ingeniørhøjskolens studieretninger.

Tilmeld dig her

dtu_studiebrochure_165px.png